I en agil udviklingsprocess er det ikke kun vigtigt, men essentielt, at der ikke går et halvt år mellem integrationen mellem systemer. Det har altid været en god ide med test drevet udvikling og kontinuerlig integration, men til forskel fra i en vandfaldsmodel, så er det en betingelse for at køre agil udvikling. Her er kurset du skal bruge hvis du vil arbejde optimalt indenfor det agile felt. Hør fra en erfaren agil udvikler, hvordan man skal implementere brugen af TDD, hvilke tools man har til rådighed og hvad fordelene og ulemperne er. Hvad er best practices og hvad er anti patterns i forhold til continuous integration.

Kurset er planlagt som et meget praktisk kursus, hvor deltagerne får mulighed for at prøve metoder af under kyndig vejledning af Thomas Ardal.

På kurset vil vi fokusere på følgende udviklingsmetoder og tools:

  • Unit test med JUnit – Hvordan skriver vi rigtige unit tests og hvordan bør vi strukturere vores tests?
  • TDD – Hvordan udvikler vi vores kode test-drevet og hvilken indvirkning har det på vores design?
  • Mocking med Mockito – Enhver kan læse sig til at skrive en simpel test med mocks, men hvordan skriver vi mock-tests som ikke skal vedligeholdes og hvilke faldgrupper er forbundet med brugen af mocks.
  • Dependency injection med Spring – Vi ser på teorien bag IoC (Inversion of Control) og benytter et dependency injecection framework til at lave løst koblede og testbare designs.
  • Code coverage med Cobertura – Krav til coverage har længe været elsket af både udviklere og projektledere. Erfaring har dog vist os, at dette ikke er godt nok. Vi ser på hvordan vi kan bruge coverage målinger effektivt og hvad realistiske mål til coverage kan være.
  • Continous integration med Hudson – Hvad er fordelene ved continous integration og hvordan kommer du i gang? Vi snakker om forskellige værktøjer der kan hjælpe os med at få sat en byggeserver op og vi ser på hvordan vi skal strukturere vores byg for at få hurtigst muligt og det bedste feedback fra vores byggeserver.

Underviser: Thomas Ardal.

Sprog: Dansk

Location: Trifork A/S, Margrethepladsen 4, 8000 Århus C.

Varighed: 1 dag, fra 9:00 til 17:00

Pris: 4900 kr. pr. person ekskl. moms. Kursusmaterialer og kursusmåltider er inkluderet.

Tilmelding via mail eller Tlf.: +45 8732 8782.