erjang

I de sidste mange uger har Kresten Krab Thorup været smeltet fast foran sin computer. Nu er Triforks tekniske direktør klar med noget nær en sensation. Sproget Erlang, der er helt ideelt for nutidens multikerne-computere, er klonet i en Javaudgave.

kresten tilpasset til nyhed

”Vi står generelt overfor en revolution i den måde, vi programmerer på, og her er Erjang en god begyndelse til en ny æra. Jeg ser mig selv som en moderne opdagelsesrejsende, der er taget på tur ind i Erlang. Her er mange års tradition og kultur i programmering med parallelitet, og hvordan man programmerer concurrency systemer. Erlang er kompatibel med den objekt-orienterede tankegang, og med Erjang kan jeg åbne denne lille, lukkede verden og gøre den tilgængelig for java-programmører. Jeg har en idé om, at dem, der er skolet i objektorientering kan bruge Erjang uden at skulle skulle slå krølle på sig selv,” forklarer Kresten Krab Thorup.

Det er actor-modellen, der gør Erlang til noget specielt. Her er hvert enkelt objekt en lille selvkørende maskine med sin egen indre tråd. Objekterne kommunikerer ved at sende meddelelser – men uden at dele hukommelse på tværs af objekterne.

”Vi skaber jo flere og flere systemer, som bygger på netværkstjenester, SOA-løsninger og så videre. Der har Erlang en 20 år lang tradition for at skabe systemer, der passer ind i den slags problemer”, pointerer Kresten Krab Thorup.

Han har arbejdet på implementeringen af Erjang siden midten af oktober. Selve sproget er nu på plads og det samme er en fjerdedel af Erlangs standardbibliotek OTP. Sproget bliver lanceret som Open Source projekt, og Kresten Krab Thorup ser frem til en hjælpende hånd med det sidste benarbejde.

”Jeg forestiller mig ikke, at vi skal have alle folk til at programmere Erlang – endsige Erjang. Erlang er på mange måder at sammenligne med en veteranbil, måske nok en Ferrari, men en veteran Ferrari. Men der er noget fundamentalt rigtigt i Erlang, som jeg gerne vil videreformidle. Erjang er et undersøgelsesprojekt, et middel til at kunne forstå Erlang og resultatet er helt klart i almen interesse,” slutter Kresten Krab Thorup.

Han tager i løbet af foråret hul på en foredragsturne, hvor han skal tale om Erjang i Mainz, London, Stockholm, San Francisco og Amsterdam. Og så kan vi også godt love, at Erjang er på programmet til dette års JAOO konference.

Følg med i udviklingen af Erjang på Kresten Krab Thorups blog.



Mere information



Mere information


News
Yderligere to Spring-instruktører til Academy
Trifork A/S opruster endnu engang med to nye,...
Dansk IT bakker op om JAOO’s særbehandling af kvinder
Kvinder tilfører helt sikkert softwareudvikling...
Gratis inspirationsdag på JAOO
Trifork Academy har igen den fornøjelse at kunne...
Events
06.09.2010-06.09.2010
Google Android Development
09.09.2010-09.09.2010
Google Android Development
14.09.2010-14.09.2010
Phone 7: Bliver det et hit - eller er det noget skidt?