Microsofts Silverlight er på rekordtid blevet et kvalificeret alternativ til Adobes Flash. Silverlight er netop kommet i version 4 beta og det får Triforks Software Pilots til at anbefale teknologien. Silverlight er skræddersyet til at gøre det nemt for eksisterende .Net-udviklere at lave Rich Internet Applications til line-of-business brug. Tilmed i det samme udviklingsmiljø som al anden .Net software udvikling.
”For mig er der ingen tvivl om, at Silverlight bliver stort og på sigt måske ligefrem udkonkurrerer Flash”, vurderer Troels Richter. Han er Software Pilot hos Trifork A/S og passioneret Silverlight mand. Det er ham, der er motoren i Triforks nye satsning: Et introduktionskursus i Silverlight.
”Silverlight er stadig en ung teknologi med rigtig mange muligheder. En svær balancegang er at tage netop det til sig, som giver reel værdi til det konkrete projekt. Hvis man vil for meget, kommer man ofte også til at bruge for lang tid på detaljerne. Derfor vil jeg gennem kurset have fokus på at fortælle, hvor man virkelig skal passe på. Målet er at give kursisterne den nødvendige ballast til at bygge en arkitektur, hvori udviklerne kan arbejde produktivt.”, forklarer Troels Richter. Læs mere om introduktionskurset i Silverlight.
